Sjælspejlemærke
Et håndtegnet symbol til det, der kalder nu
Et sjælspejlemærke tager udgangspunkt i din aktuelle livssituation.
Det er et kanaliseret symbol – ledsaget af et ord og et budskab i lyssprog.
Sjælspejlemærket skaber klarhed, bevidsthed og retning i det øjeblik, du står i.
Det viser ikke hele din livsvej, men det næste skridt, der kalder på at blive set, mærket og taget.

Et levende spejl
Sjælspejlemærker kan både rumme faste symboler med universel betydning og tegn, der skabes unikt til dig og den situation, du står i.
De opstår i mødet mellem din sjæl, din livssituation og det tidspunkt, du befinder dig i.
Nogle mærker trækker på kendte, kollektive eller galaktiske symboler.
Andre formes specifikt til det, der er aktivt i dig her og nu.
Fælles for dem er, at de ikke skal overtænkes eller analyseres frem.
Vi taler om mærket, dets former, streger og tegn – men forståelsen får lov at udfolde sig i samspillet mellem indsigt, kropslig resonans og levet erfaring over tid.
Skabt i hånden – forankret i nuet
Sjælspejlemærker skabes altid i hånden og opstår direkte i sessionen.
De er mere "løse" og bevægelige end sjælsikoner og sjælsvirke ikoner – netop fordi de er knyttet til et bestemt øjeblik, en overgang eller det sted i livet, hvor sjælen kalder tydeligere.
Hvis sessionen er fysisk, får du mærket med dig med det samme.
Foregår sessionen online, scanner jeg mærket og sender det til dig efterfølgende.

Sjælspejlemærke & Sjælskald
Et sjælspejlemærke gives aldrig isoleret.
Det indgår altid som en del af en Sjælskald-session, hvor vi først tuner ind på din sjæl og din situation – og derfra lader mærket tage form.
På den måde bliver sjælspejlemærket ikke et tegn, du står alene med,
men et integreret redskab, der er forankret i bevidsthed, ord og oplevelse.
Praktisk
Sjælspejlemærke indgår i en udvidet Sjælskald-session
-
Varighed: ca. 90 minutter
-
Foregår primært online via Zoom
-
Sjælspejlemærket skabes i sessionen og fremsendes digitalt efterfølgende ved online session
Pris: 1.888,-